29. Okt. 2018 – Brand I Rækkehus På Nørregade I Vamdrup.
29 Okt. 2018 kl. 05.48
Ældre dame nåede ud af flammerne.
En 90-årig kvinde nåede mandag morgen helskindet ud af huset, inden lejligheden udbrændte på en adresse i Nørregade i Vamdrup.
En nabo vågnede ved at høre at vinduerne sprang og flammer stod ud af taget.
Naboen alarmerede straks TrekantBrand og ilede til hjælp.
Brandmandskab fra stationerne i Vamdrup og Lunderskov var hurtigt på stedet og gik i gang med slukningsarbejdet.
Den ældre dame blev i ambulance kørt til sygehuset til observation for røgforgiftning.
Lejligheden udbrændte og på et tidspunkt blev der så varmt i naboejendommen at et fjernvarmerør sprang med stor vandskade til følge.
Ilden opstod omkring brugen af et varmetæppe.