28. Apr. 2019 – Brand I Industribygning På Kokbjerg I Kolding.
Søndag eftermiddag, kl. 15.48, tikkede en alarm ind hos TrekantBrand, station Kolding om bygningsbrand/ Industribygning på Kokbjerg i Kolding.
Ved ankomsten viste det sig at være ild i et skab ved chokoladefabrikken PR Chokolade og at der var risiko for eksplosion ved gasledningsnettet.
Brandfolkene trak sig tilbage og en gravemaskine blev tilkaldt, hvorefter et hul blev gravet og der blev lukket for gassen.
Kort efter kunne brandfolkene så rykke ind og undersøge bygningen og ellers køle væggene ned.
Dele af Kokbjerg var spærret i den tid det tog at få situationen under kontrol.