15. Jun. 2019 – Sommeruge Hos Trekantbrand St. Stepping.
TrekantBrand, station Stepping, har haft en travl uge 24, i forbindelse med byens Sommeruge.
Det hele startede med et Åbent Hus arrangement for at fejre Stepping frivillige Brandværns 90 års jubilæum lørdag den 8. juni.
Her var der gratulanter fra nær og fjern. I løbet af festugen stod brandmændene for op- og nedtagning af byens flag.
Torsdag aften spillede brandmændene en showkamp mod lærerne på banen ved Trekløverhallen. En kamp brandmændene tabte 5 – 3.
Lørdag kunne alle friske børn få sig en tur i brandbilerne og derefter prøve at styre brandslangerne.
Til slut kunne der “bades” i udlagt skum…
En festlig og travl uge.