7. Maj. 2020 – Person Dræbt I Færdselsuheld På Ribevej I Egtved.
En større udrykning blev torsdag klokken 12.15 kaldt til en alvorlig ulykke på Ribevej nær Egtved.
I krydset ved Ribevej/ Oustrupvej var to personbiler kørt sammen med stor kraft.
TrekantBrand, station Egtved, samt ambulancer, lægehelikopter og politi ankom hurtigt til stedet og ydede førstehjælp, men det stod dog hurtigt klart at en person, en mand, var blevet dræbt ved sammenstødet.
Ribevej var helt spærret medens redningsarbejdet stod på og der var etableret omkørsel nær stedet.
En tilkaldt bilinspektør arbejdede på stedet og herefter kunne bilerne fjernes.
De pårørende er underrettet ..