2. Jul. 2020 – Brand I Lejlighed På Pottehusevej I Vamdrup.
Det gik hårdt ud over en lejlighed, da der torsdag klokken 17.41 udbrød en mindre brand hos en beboer på Bo- og Levestedet Horskær i Vamdrup.
Det var en ABA-alarm der sendte TrekantBrand en tur på Pottehusevej, og det lykkedes brandvæsnet forholdsvis hurtigt at få branden under kontrol men der var store røgskader.
Da brandfolkene pakkede sammen blev der kaldt et skadefirma der så skulle tage sig af resten.
Den berørte beboer var chokeret men kom ikke til skade.
Brandårsagen var formentlig tobaksrygning.