20. Aug. 2020 – Vellykket Arrangement Hos Trekantbrand St. Jels.
Vellykket arrangement hos Jels frivillige Brandværn.
Torsdag aften var der stort rykind på stationen på Jels Søndergade i Jels, hvor man havde hele to ting at afsløre for kollegaerne, nemlig en ærestavle og en udkaldsskærm.
Flere Æresmedlemmer var mødt op på stationen hvor æresmedlemmet Claus Muusmann har gjort et kæmpe arbejde med at grave i de gamle protokoller og referater og det hele er så endt med en tavle over alle æresmedlemmer gennem årerne.
Tavlen blev afsløret på væggen i garagen til store klapsalver fra brandmændene.
I den anden ende af lokalerne var der endnu en afsløring i vente.
Det var en repræsentant for “ Østifterne “, Anders Sørensen der sammen med Beredskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen, Jarl Vagn Hansen afslørede en udkaldsskærm, der nu gør det muligt for brandmændene hurtigt at se hvor og hvad der kaldes ud til.
Foruden stationen i Jels fik brandmænd fra stationerne i Skodborg, Tyrstrup, Stepping og Rødding også en udkaldsskærm under armen hjem til deres stationer.
Hele arrangementet sluttede på behørig vis med kartoffelsalat og store pølser – naturligvis portionsanrettet i disse corona-tider !