9. Mar. 2022 – Færdselsuheld På Koldingvej I Vejen.
Onsdag morgen måtte en mandlig bilist en tur på sygehuset med blå blink og horn, efter at han i en personbil kørte op bag i en svingende lastbil.
Uheldet skete på Koldingvej ud for Park Alle i Vejen.
Klokken 08.19 blev mandskab fra TrekantBrand i Vejen kaldt til stedet for at rydde op på vejbanen.
Der var stor materiel skade på personbilen medens lastbilen slap med mindre skader.
Efter Politiets oplysninger skulle den uheldige bilist ikke være kommet alvorligt til skade.