30. Dec. 2022 – Væltet Træ På Koldingvej Imellem Lunderskov Og Lejrskov.
Natten til fredag var der bud efter vejberedskabet under TrekantBrand, der varetages af Stepping friv. Brandværn, efter at en bilist ramte et træ.
Klokken 03.45 måtte vejberedskabet en tur til Koldingvej mellem Lunderskov og Lejrskov hvor et træ var væltet ud over vejen.
En bilist havde ramt træet og bilen måtte afhentes af SOS Dansk Autohjælp.
Ingen kom til skade ved uheldet og to forbipasserende havde tilfældigt en motorsav med i bilen og gik i gang med at skære træet op og få det fjernet fra vejbanen.
Efter endt oprydning på stedet kunne vejberedskabet atter vende tilbage til Stepping.