14. Jan. 2023 – Trekantbrand Afholdte Sin Årlige Nytårsparole.
Nytårsparole 2023.
TrekantBrand har i dag, lørdag den 14. januar, afholdt sin årlige Nytårsparole.
Det skete på stationen i Billund hvor 125 brandfolk, borgmestre, folketingsmedlemmer samt andet godtfolk var inviteret til begivenheden.
Et af højdepunkterne var uddelingen af årstegnene og i år var der 27 af slagsen fordelt på 15 der fik overrakt 10 års tegnet, 8 der fik overrakt 20 års tegnet og fire der fik overrakt 25 års tegnet.
Der var ved uddelingen i år også et 10 års tegn til Beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen.
Det hele sluttede med brunch til alle fremmødte…