21. Mar. 2023 – Løse Tagsten På Herredsvej I Vamdrup.

TrekantBrands vejberedskab blev tirsdag aften, klokken 19.17, kaldt en tur til Herredsvej i Vamdrup, nærmere bestemt Vamdrup Skole Vest.

På den høje bygning ud mod Vestergade var der blevet observeret flere løse tagsten og det var nu vejberedskabets opgave at afspærre området.

Vejberedskabet der er hjemmehørende på stationen i Stepping varetager opgaver i hele Kolding Kommune udenfor normal arbejdstid.

Mandskabet fik området afmærket med afspærringsbånd og på den måde minimeret faren indtil tagstenene kan fjernes.