23. Aug. 2023 – Færdselsuheld Med Fastklemte På Vamdrupvej I Vejen.
En person blev onsdag aften kvæstet ved et færdselsuheld på Vamdrupvej i Vejen.
Mandskab fra Falck Vejen blev alarmeret klokken 18.51 og var kort efter på stedet.
Meldingen lød på FUH med fastklemte og en personbil lå på siden.
Vamdrupvej var spærret i begge retninger medens redningsarbejdet stod på.
Den uheldige bilist havde først ramt en høj hæk og var derefter væltet ved indkørselen til Bøgevej.
Falck fik bilen på ret køl og ryddet op på stedet og den tilskadekomne blev hentet i ambulance.