17. Aug. 2024 – Beredskabsdag I Vejen By.

Vejrguderne var i den grad med arrangørerne da man lørdag afholdte en større Beredskabsdag på pladsen ved rådhuset i Vejen.

Rigtig mange børn havde taget forældrene med til denne fremvisning af køretøjer og mandskab fra Falck i Vejen, Politiet samt en bemandet ambulance.

Det var et Eldorado for både børn og voksne.

Man kunne prøve Politiets tunge skudsikre veste og se på håndjernene med mere…

Alle friske børn kunne prøve røgdykkerbanen eller bare en tur i hoppeborgen.

Det blev til en sjov oplevelse for alle… – og det hele varede i fire timer !