17. Okt. 2024 – Brand I Autoværksted På Østergade I Holsted.

Der var torsdag morgen høje flammer at se på Østergade i Holsted efter at der var udbrudt brand i et autoværksted.

Den voldsomme brand blev alarmeret klokken 08.55 og lød på Bygningsbrand/ Butik.

Ved brandfolkenes ankomst var det hele omspændt af store flammer og der var kraftig sort røgudvikling.

Brandstationerne hos Falck i Brørup og Vejen blev straks sendt afsted da det viste sig at det var et autoværksted der stod i lys lue…

Den kraftige sorte røg gjorde at Politiet afspærrede flere veje omkring stedet og der ankom et par ambulancer og en lægebil der holdte stand-by i tilfælde af tilskadekomst.

Foruden brandfolk fra Brørup og Vejen ankom der også assistance fra Skodborg, Jels, Agerbæk samt dronevogn fra Fredericia.

Ingen personer kom noget til ved indsatsen.