6. Mar. 2025 – Gårdbrand På Øster Skibelundvej I Askov.
Brandfolkene fra Falck Vejen fik ekstra travlt torsdag sidst på eftermiddagen da først en ABA-alarm tikkede ind klokken 17.38 og de måtte en tur til Østerbyskolen hvor de konstaterede at der ikke var noget galt men så kom der en alarm lydende på Bygningsbrand-gård på en adresse på Øster Skibelundvej i Askov.
Denne alarm indløb klokken 17.52 så brandfolkene fortsatte straks turen til Askov.
Det viste sig ved ankomsten at der var opstået ild i en mindre container indeholdende olielignende materiale.
Branden kom hurtigt under kontrol og containeren blev trukket ud fra bygningen og brandvæsenet kunne køre mod stationen.