8. Jul. 2025 – Brand I Industribygning På Industriparken Nord I Skodborg.
Ild i taget.
Tirsdag eftermiddag blev brandbilerne i Skodborg luftet. Klokken 13.16 indløb der en alarm til brandstationen hos Skodborg frivillige Brandværn lydende på Bygningsbrand – Industribygning på en adresse på Industriparken Nord i Skodborg.
Hurtigt var alt disponibelt mandskab tilstede på adressen og påbegyndte slukningen.
Årsag til branden var formentlig brugen af en ukrudtsbrænder hvor flammerne så er løbet under metalpladerne på facaden og op i tagkonstruktionen.
På et tidspunkt ankom også et slukningskøretøj fra stationen i Kolding med specialudstyr til slukning med blandt andet en skæreslukker samt Cafs-skum.
Branden kom hurtigt under kontrol men skaderne var omfattende.
Nu venter der så sikkert en bøde til stedet for overtrædelse af Beredskabsloven.
Politiet var også på adressen i en times tid.