6. Okt. 2025 – Lastbil Væltede I Rundkørslen På Gestenvej I Vejen.
Mandag eftermiddag, klokken 15.41, væltede en stor lastbil i rundkørselen ved tilkørslen til motorvejen og Gestenvej ved Vejen.
Lastbilen, en sættevogn, væltede om på siden sikkert grundet for høj hastighed ved indkørsel i rundkørselen.
Brandfolk fra stationen i Vejen blev alarmeret klokken 15.46 til mindre forurening ved FUH da dieselolie lækkede fra køretøjet.
Chaufføren blev tilset i en tilkaldt ambulance men han var sluppet med mindre knubs og var chokeret.
En slamsuger blev kaldt til ulykkesstedet for at suge olien op og en vogn fra Miljø- vagten blev også tilkaldt.
Lastbilen var læsset med kasser af frosset kød og vejede total anslået 43 tons.
Efter flere forsøg med at rejse vogntoget ved hjælp af flere bjærgningskøretøjer måtte der hen på aftenen tilkaldes en stor mobilkran der så fik køretøjet på hjulene igen.
En bøjet el-mast på stedet stammer ikke fra denne episode men fra et tidligere uheld nogle dage forinden…
Rundkørselen var spærret til langt hen på aftenen og i alt 13 blinkende biler blev set på ulykkesstedet.