27. Dec. 2025 – Brandvæsnet I Vamdrup På Charmeoffensiv.

Friske brandmænd fra Vamdrup Brand- og Redning trodsede vinterkulden i et forsøg på at vise biler og materiel frem og få en snak med forbipasserende på pladsen ved et supermarked i Vamdrup.

Lørdag formiddag havde man taget opstilling udenfor ABC Lavpris på Industrivej og der blev ikke lagt skjul på at det også var et forsøg på at hverve et par nye folk der kunne tænke sig at blive en del af brandmandsteamet i Vamdrup.

Vamdrup Brand- og Redning kan godt bruge et par ekstra folk, især i dagtimerne, men kontakt brandstationen hvis du er interesseret.

Formand for Vamdrup Brandmandsforening, Jens Frederiksen, fortæller at man betragter dagen som en succes hvor mange kiggede forbi til en snak og at der også var et par interesserede der kommer til en ekstra samtale…

Dagens promovering var god – men kold.