6. Sep. 2023 – Gårdbrand På Gl. Ribevej I Højrup I Fredericia Kommune.
Ved den store brand der blev anmeldt onsdag klokken 16.51 som gårdbrand på Gl. Ribevej i Højrup i Fredericia Kommune, blev der virkelig sat massivt ind.
Brandkøretøjer fra blandt andet Fredericia, Middelfart, Kolding, Jels og Vamdrup blev sendt afsted.
Branden der blev opdaget i en lade med halm var omfattende og der ventede brandfolkene mange timers indsats.
På et tidspunkt sås store flammer og røgfanen kunne ses viden om.
På grund af afspærring kunne vi ikke komme på “skudhold” med kameraerne…
Medens Falck Kolding arbejdede på stedet indløb der alarm fra firmaet Velux på Platinvej i Kolding og den måtte Lunderskov Brandvæsen så tage sig af da Falck Kolding ikke kunne forlade garagen uden holdleder…
Det viste sig at der var tale om en fejlmelding.