7. Nov. 2025 Færdselsuheld På Rolles Møllevej I Lunderskov.
Fredag aften klokken 20.46 indløb der melding til Lunderskov Brandvæsen lydende på FUH / bil i vand.
Brandfolkene måtte hurtigt i bilerne og afsted med hjælp til en adresse på Rolles Møllevej.
Her på en tåget og mørk markvej ramte en personbil ikke den lille overkørsel over Drabæks Mølleå og var havnet på siden i åen.
Bilen blev ført af en 55. årig kvinde der var så heldig at hun selv kunne ringe efter hjælpen men ikke kunne komme ud af bilen ved egen hjælp.
Brandfolkene fik bilen stabiliseret og fik den chokerede kvinde ud i sikkerhed…
Foruden brandvæsenet ankom også en ambulance og en Politipatrulje til stedet.
Som en sikkerhed valgte brandvæsenet at udlægge en flydespærre i den lille å inden de atter kunne forlade stedet.
Bilen blev senere løftet i sikkerhed på land.
