8. Sep. 2011 – Voldsomt Færdselsuheld Med Fastklemte På Kirkevejen I Lunderskov.
8. Sep. 2011 kl. 14.59
Indløb der en melding om færdselsuheld med fastklemte på Kirkevejen i Lunderskov.
Ambulance, lægebilen fra Kolding blev sammen med politiet og Kolding brandvæsen St. Lunderskov, St. Vamdrup og St. Tyrstrup sendt til stedet.
I følge vidner på stedet kom bilen kørende med høj fart af Kirkevejen da føreren mistede herredømmet over bilen, bilen ramte et træ der stod i vejkanten med stor kraft, bilen blev slynget rundt og væltede om på siden inden den til sidst ramte endnu et træ.
Føreren af bilen som var en mand blev fastklemt ved sammenstødet med træet, da redningsmandskabet ankom til stedet gik de straks i gang med at frigøre manden, brandfolkene fra St. Vamdrup blev kaldt hjem inden de nåede frem.
Da manden var blevet frigjort, blev han med udrykning kørt til Kolding sygehus, hans tilstand kendes ikke.
Kirkevejen var helt spærret imens redningsarbejdet stod på, ingen andre biler eller personer kom noget til ved uheldet.