8. Feb. 2019 – Færdselsuheld Med Fastklemte På Hoptrup Hovedgade I Hoptrup.
8. Feb. 2019 Kl. 16.46
Blev Brand og Redning Sønderjylland St. Hoptrup kaldt til et alvorligt færdselsuheld med fastklemte på Hoptrup Hovedgade i Lille Hovgård ved Hoptrup som ligger lidt syd for Haderslev.
En firehjulstrækker med en boggietrailer var kørt frontalt sammen med en mindre personbil.
Firehjulstrækkeren væltede om på siden, og personbilen endte nede i grøften.
En yngre kvinde blev fastklemt ved sammenstødet, da man var i tvivl om hvor alvorlig hendes skader var, blev der sendt bud efter en redningshelikopter, kvinden blev fløjet til behandling på OUH i Odense.
Hoptrup Hovedgade var spærret i en lille time, i mens brandfolkene fik ryddet op på stedet.