27. Mar. 2020 – Brand I Bygning På Hesselballevej I Egtved.

27. Mar. 2020 KL. 19.53

Blev Trekantbrand St. Egtved kaldt til gårdbrand på Hesselballevej i Gravens ved Egtved.

Da brandfolkene ankom til stedet var en bygning med halm overtændt, landmanden opdagede selv at bygningen brændte og ringede 112.

Efter en del vand var branden slået ned og under kontrol, det vil tage lidt tid inden ilden er helt slukket.

Bygningen fik store skader og udbrændte stort set, ingen personer eller dyr kom noget til ved branden som heldigvis ikke nåede at sprede sig til de andre bygninger.

Årsagen til branden er ukendt.