30. Mar. 2020 – Gårdbrand På Egholtvej Nær Lunderskov.

Mandag den 30. marts, klokken 13.30, blev flere af TrekantBrands stationer kaldt til brand.

Meldingen lød på gårdbrand på Egholtvej nær Lunderskov og st. Lunderskov og st. Vejen ilede straks mod stedet.

Kort tid efter alarmen gik blev også st. Vamdrup kaldt til assistance.

Røgfanen fra branden var kraftig og kunne ses da fotografen startede fra Vamdrup.

Der var meterhøje flammer fra et par af bygningerne men en god og hurtig indsats fra brandfolkenes side gjorde at det lykkedes at redde en stald med grise, så de mange dyr undgik flammerne.

Politiet var også hurtigt fremme.

Bygningerne led stor skade, og brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke oplyst.