3. Jun. 2020 – Brand I Industribygning På Albuen I Kolding.
Efter en tur til brand i affaldsoplag i det fri og en forurening i Låsbygade blev TrekantBrand, station Kolding, onsdag klokken 10.27 kaldt til bygningsbrand i industribygning.
På et tag på Albuen blev der arbejdet med en tagbrænder og pludselig kom det hele ud af kontrol.
Snarrådige arbejdere fik tømt et par slukkere og brandvæsenet blev kaldt inden det gik gruelig galt..
Brandvæsenet foretog en del udluftning da der var gået røg i ventilationen og på den måde røg i hele butikken.
Ingen mennesker kom til skade og efter endt udluftning kunne de store røde biler atter vende hjem til stationen – parat til næste opgave…!