12. Jul. 2020 – Brand I Lejlighed I Søndergade I Vejen.

Der opstod i nat ild i en gryde med olie som stod på et komfur i en lejlighed i Vejen.

Klokken 04.00 blev TrekantBrand, station Vejen , kaldt til en adresse på Søndergade hvor en del røgudvikling var i gang.

Brandbiler, ambulance, lægeambulance, paramediciner og politi kom hurtigt til adressen og tre unge mennesker blev på stedet tilset for evt. røgforgiftning.

Lejligheden blev udluftet inden de morgenfriske brandmænd kunne køre tilbage til garagerne.