23. Jul. 2020 – Kolding Ungdomsbrandkorps På Besøg Hos Trekantbrand St. Lunderskov.

Så var rundturen for kadetterne under Kolding Ungdomsbrandkorps nået til Lunderskov.

På brandstationen på Metalvej fik børn og voksne demonstreret hvordan biler og udstyr virker, og det var en god dag for alle børnene.

Der blev flittigt “kørt” brandbil og startet blå blink, rullet slanger ud og sprøjtet med både pulver og vand.

Rigtig mange børn havde taget forældrene med og ville helst ikke med hjem igen….

Foruden de unge brandkadetter var også flere brandmænd fra stationen i Lunderskov villigt mødt op.

Næste gang brandkadetterne mødes bliver på tirsdag den 28. Juli mellem klokken 10 og klokken 14 ved Christiansfeld Skole og torsdag den 30. Juli mellem klokken 10 og klokken 14 ved Dag’li Brugsen i Vester Nebel.