15. Nov. 2020 – Brand I Villa På Thorsvej I Lunderskov.

Søndagsfreden blev brudt da der klokken 15.42 indløb en alarm om ild i en villa på Thorsvej i Lunderskov.

TrekantBrand fra stationen i Lunderskov var hurtigt fremme og konstaterede straks at alle beboere og kæledyr var ude.

Foruden brandfolkene ankom også ambulance og lægebil samt politi.

Et par af beboerne blev tilset i ambulancen da der var en del røgudvikling i huset.

Brandfolkene luftede huset kraftigt ud og et skadefirma blev tilkaldt.

Det store opløb af udrykningskøretøjer blev et tilløbsstykke på den stille villavej…

Det var formentlig i en I-pad at ilden var opstået.