17. Feb. 2021 – Brand I Villa På Jels Søndergade I Jels.

En person måtte med en tur på sygehuset efter en brand i en bolig i Jels.

Onsdag aften, klokken 18.05, udbrød der brand i et hus på Jels Søndergade.

Branden opstod formentlig i kælderen og kort efter var det meste af huset fyldt med røg.

Jels frivillige Brandværn, TrekantBrand, der har station på samme gade var hurtigt fremme og gik straks i gang med arbejdet.

Brandvæsen og ambulance, paramedicinere og lægebil samt politiet arbejdede på stedet.

Branden blev slukket og bygningen udluftet og samtidig blev et skadefirma tilkaldt.

Mandens tilstand ved vi ikke noget på nuværende tidspunkt.