21. Jul. 2021 – Ild I Mark På Kirkevejen I Lunderskov.

TrekantBrands stationer i Lunderskov og Vamdrup blev onsdag eftermiddag, klokken 14.09 kaldt til markbrand med afgrøder.

Ved ankomsten kunne brandfolkene konstatere at der var ild i et læs halm i udkanten af en majsmark!

En traktor med en stor påhængsvogn kom kørende på Kirkevejen i Skanderup nær Lunderskov, da chaufføren opdagede at der var ild i læsset.

Resolut kørte manden ind over rabatten og “ tippede” halmen af på en nærliggende majsmark!

I disse ferietider hvor der kan være mangel på mandskab kører begge stationer samtidig så der på den måde er mandskab nok…

Brandfolkene fik sprøjtet vand på halmen og en gummiged blev hentet og spredte halmen så alt blev slukket.

Ingen personer kom noget til ved hændelsen.