16. Jul. 2022 – Naturbrand På Idrætsvej I Vamdrup.

Lørdag aften klokken 18.31 blev TrekantBrand, station Vamdrup, kaldt til en naturbrand på stien mellem Arena Syd og Herredsvej.

Der var udbrudt brand i en stor bunke skovet grantræ som lå inde mellem nogle høje træer og der var store flammer på stedet.

Der blev straks tilkaldt assistance fra stationerne i Lunderskov og Skodborg og de mange brandfolk måtte udlægge over 150 meter slange inden det lykkedes at få ilden under kontrol…

Hvordan ilden var opstået vides ikke på nuværende tidspunkt.