4. Jan. 2023 – Forurening På Jelsvej I Jels.
Onsdag klokken 13.55 måtte TrekantBrand, station Jels, køre en tur til Jelsvej nær Nørrebyvej ved Grønnebæk.
På en strækning på omkring en halv kilometer var der tydelige spor efter spildt dieselolie og det kan jo blive meget glat i disse regnvejrstider…
Brandmandskabet måtte også her have gang i “kattegruset” og de mange koste hvorefter de kunne returnere til stationen i Jels.