2. Mar. 2023 – Større Kemikalie Udslip På Bavnevej I Vamdrup.

Torsdag aften, klokken 21.45, blev TrekantBrand kaldt til et kemikalieuheld på en virksomhed på Bavnevej i Vamdrup.

Mandskab fra stationen i Vamdrup samt miljøvognen fra Tyrstrup blev straks sendt til adressen.

Endvidere ankom en Akutbil og en lægeambulance samt et par vogne fra Politiet.

Uheldet viste sig at være en læk på en tank indeholdende fosforsyre og omkring 200 liter var sluppet ud.

Lægen tjekkede personalet men ingen var heldigvis kommet til skade.

Brandvæsenet fik styr på uheldet og under indsatsen blev en drone sendt ind over området.

Politiet fik hurtigt afspærret hele området og indsatsen varede et par timer.