9. Nov. 2023 – Flismaskine Væltede På Jordrup Skovvej Imellem Jordrup Og Egtved.

Det længere tids regnvejr har gjort marker og rabatter særdeles bløde og det resulterede torsdag klokken 10.31 i at en kørende flismaskine væltede på Jordrup Skovvej.

Føreren blev i kvæstet tilstand kørt til behandling på sygehuset.

Uheldet skete da den tunge maskine var på vej længere ned af den smalle skovvej for at hjælpe med at fritrække en fastkørt lastbil.

Jordrup Skovvej var i forbindelse med uheldet og den fastkørte lastbil spærret i flere timer.

Det var redningsmandskab fra Vejle Brandvæsen, station Egtved, der stod for redningsarbejdet der lød på FUH fastklemte Lastbil/bus.