5. Mar. 2025 – Øvelse På Kolding Lufthavn I Vamdrup.

Onsdag aften blev brandfolkene fra stationen i Vamdrup kaldt til øvelse på Kolding Lufthavn i Vamdrup.

Øvelsen simulerede et uheld ved tankanlægget hvor et mindre fly kolliderede med tankene og to personer var indespærret i det forulykkede fly.

Så med hensynstagen til vind og vejr og egen sikkerhed gik brandmændene i gang med redningsopgaven.

Efter endt øvelse fik alle en rundvisning på hele pladsen.

Lufthavnschef Glenn Lundt viste rundt og fortalte om farlige stoffer og væsker m.m. der befinder sig i bygninger og hangarer.

Brandfolkene fra Vamdrup viste stor tilfredshed med besøget og takkede mange gange for øvelsen og det interessante besøg.