22. Mar. 2025 – Markbrand På Veerst Skovvej i Veerst.
Lørdag middag klokken 12.12 indløb der en alarm til Vejle Brandvæsen lydende på Naturbrand mark / høstet på en adresse på Veerst Skovvej i Vejen Kommune.
Brandbiler fra stationen i Egtved blev sendt afsted og ved fremkomsten viste det sig hurtigt at der var brug for assistance.
Stationen i Lunderskov blev alarmeret klokken 12.34 og mødte med to køretøjer.
En afbrænding på en rimelig smal mark gjorde at ilden kom ud af kontrol og brændte på omkring 600 meter.
De to brandvæsener arbejdede på stedet i henved halvanden time inden de forlod marken på skovvejen.