23. Mar. 2025 – Ny Autosprøjte Til Vamdrup Brand Og Redning.
I Vamdrup er brandfolkene gået i gang med undervisninger der skal gøre dem i stand til at kunne ibrugtage byens helt nye brandbil.
For at kunne bringe køretøjet på vejene til indsats og på den måde hjælpe borgere kræves der seks timers undervisning af hver enkelt brandmand samt en times kørsel i køretøjet for de brandfolk der har det “store” førerbevis.
Da vi var på besøg på brandstationen i Jernbanegade var det Hold 1 der modtog undervisning i brugen af køretøjet og dets materiel.
Den nye brandbil forventes klar til indsats fra torsdag den 27. marts efter klokken 19.