25. Mar. 2025 – Mindre Brand Hos Isover I Vamdrup.

Tirsdag eftermiddag klokken 14.00 gik alarmen til et ISL- eftersyn hos fabrikken Isover, med indkørsel fra Fabriksvej, i Vamdrup.

Vamdrup Brand-og Redning blev alarmeret klokken 14.05 og Lunderskov Brandvæsen klokken 14.09.

Brandfolkene fra stationen i Lunderskov blev dog tilbagekaldt inden de nåede at forlade garagen…

Branden var formentlig opstået ved en selvantændelse i nogle paller med isoleringsmateriale som fabrikken havde stående udendørs.

Brandvæsenet fik hurtigt kontrol over situationen og kunne vende tilbage til stationen.