13. Apr. 2026 – Træning I Jording Af Togkabler Hos Vamdrup Brand Og Redning.
Jording af togkabler.
Jording af togkabler er en sikkerhedsforanstaltning der skal sikre eventuelle Brand og Redningsfolk at de frit kan arbejde på banelegemet i krisesituationer.
Mandskab fra Vamdrup Brand og Redning deltog forleden aften i et kursus under ledelse af Banedanmark.
Et kursus der skal opdateres hver attende måned.
Mandskabet skal have den korrekte instruktion i at slukke for de strømførende ledninger, respektafstande med mere inden et redningsarbejde på stedet kan påbegyndes.
Da det ikke er alle brandstationer der skal have denne viden afholdes øvelserne ud over de obligatoriske tolv årlige øvelser…
Da man i år ikke måtte jorde på banearealet ved Vamdrup Station blev øvelserne i stedet afholdt i fabrikslokaler i Lunderskov.
Det er altså ikke kun når man hører sirener og ser blå blink, at brandmændene m/k er på arbejde – der er øvelser, træning og meget mere der skal vedligeholdes – alt sammen for at du kan føle dig tryg i hverdagen og især hvis uheldet er ude !
