18. Jul. 2026 – Bygningsbrand På Bastrup Skovvej I Vamdrup.

Stuehus udbrændte.

Natten til lørdag udbrød der brand i en landejendom på Bastrup Skovvej nær Vamdrup.

Alarmen indløb til brandstationen i Vamdrup klokken 01.43 og lød på Bygningsbrand- Villa / Rækkehus.

Da brandvæsenet ankom til stedet slog store flammer op gennem taget i stuehuset og der blev straks sendt bud efter assistance fra Stepping frivillige Brandværn.

Der var ikke nogen hjemme på adressen. Da tagpladerne var af asbest blev der straks oprettet en zone mærket med det gule asbestbånd.

Bygningen stod ikke til at redde og brændte ned til grunden – med alt indbo.

Mandskabet fra brandstationerne i Vamdrup og Stepping arbejdede på stedet i flere timer.

To patruljevogne fra Politiet ankom også til stedet…