25. Jul. 2020 – Alvorlig Ulykke Hvor Altan Styrtede Ned På Dr. Fichs Vej I Kolding.
25. Jul. 2020 Kl. 23.01
Indløb der en alarm om en alvorlig ulykke hvor en altan med flere personer var styrtet ned fra en bygning på Dr Fichs Vej i Kolding.
Trekantbrand St. Kolding og St. Tyrstrup blev sammen med lægebilen og flere ambulancer sendt til stedet, også politiet mødte talstærkt op.
Det viste sig at en altan på 1. sals højde med 5 unge mennesker pludselig brækkede delvist af bygningen og de unge mennesker faldt ud over kanten og ned på jorden.
Redningsmandskabet arbejde med at få styr på de tilskadekomne og sikrede sig at resten af altanen ikke faldt ned over personer og redningsmandskabet imens der blev arbejdet på stedet.
En tilkaldt lægehelikopter landede på parkeringspladsen ved Fakta på Vestre Ringgade, herfra blev lægepersonalet kørt med udrykning til ulykkesstedet.
3 personer kom alvorligt til skade ved ulykken hvor af den ene af dem blev fløjet med helikopteren til OUH i Odense, de 2 andre alvorlige tilskadekomne blev sammen med 2 personer der havde fået mindre skader kørt til behandling på Kolding sygehus.