26. Dec. 2019 – Mindre Forurening På Enghavevej I Jels.

Anden Juledag om eftermiddagen, klokken 14.31, lød alarmen hos TrekantBrands station i Jels, og de friske brandmænd måtte en tur i brandbilerne.

Denne gang skulle de dog ikke køre ret langt da alarmen lød på forurening på den nærliggende Enghavevej få meter fra brandstationen.

En itugået slange på en bil havde forurenet på GoOn tankstationen og den omkring liggende Enghavevej med dieselolie.

Brandfolkene måtte igang med “ kattegrus “ og koste inden de efter en god halv time atter kunne forlade stedet.

Skriv et svar