21. Jun. 2020 – Brand I Villa På Elmegade I Vejen.

Søndag kort før middag, præcist klokken 11.33, blev TrekantBrand, station Vejen kaldt til Bygningsbrand villa / rækkehus.

Ved ankomsten til adressen i Elmegade viste det sig at være brand i en garage hvori der stod en folkevogn af ældre dato.

Den gamle bil blev reddet ud inden den led overlast, men garagen led en del skade.

En ukrudtsbrænder var formentlig årsag til branden.

Brandfolkene fra station Vejen, som varetages af Falck, fik branden slukket og politiet optog rapport, så nu venter der ejeren lidt oprydningsarbejde.