13. Feb. 2021 – Donation Til Trekantbrand Station Jels.

Jels frivillige Brandværn fik forleden overrakt en check som dækning for indkøbet af en ny redningsflåde.

Den glade giver af checken på kr. 46.500,- var TrygFonden, repræsenteret af Beredskabsinspektør Mikkel Linnet, og modtageren var Brandkaptajn Søren Callesen fra station Jels.

Beredskabsdirektør i TrekantBrand Jarl Vagn Hansen og Operativ chef Bo Gøgsig deltog også i overrækkelsen der foregik på stationen i Jels.

Den nye redningsflåde udmærker sig ved at det på en hurtig og sikker måde nu er muligt at foretage bjergning af personer i vandet.

Længden på flåden er fem meter og vægten er på kun 25 kg.

Det lette fartøj kan pustes op på kun 30 sekunder og fylder pakket kun 70x70x40 cm.

Vicekaptajn Benny Hansen var også tilstede ved demonstrationen.

Det gamle Brandværn har eksisteret siden 1907 og består nu af hele 27 engagerede brandfolk.