14. Feb. 2021 – Færdselsuheld Med Fastklemte På Koldingvej Imellem Kolding Og Vester Nebel.
14. Feb. 2021 Kl. 06.28
Blev Trekantbrand St. Kolding kaldt til færdselsuheld med fastklemte på Koldingvej i Dybvadbro der ligger imellem Kolding og Vester Nebel.
En bil kom kørende af Koldingvej Fra Vester Nebel mod Kolding da føreren af bilen af ukendte årsager mistede kontrollen over bilen som kom ud i rabatten i modsatte side af vejen.
Bilen ramte nogle træer på den anden side af autoværnet og endte til sidst delvist oppe på taget af en bygning inden den faldt ned og landede på taget.
Da regningsmandskabet ankom til stedet kunne de ikke finde nogle personer i bilen eller området, politiet ankom derfor med hunde som skulle søge efter personer.
Efter noget tid dukkede en mand op på stedet, politiet fik en snak med manden inden han i ambulance blev kørt til tjek på Kolding sygehus.
I området var det meget koldt (- 17,5 gr.) og tåget, vejen var spærret for trafik i begge retninger i ca. 20 min.