19. Feb. 2021 – Lastbil Væltede I Rundkørslen På Ødisvej I Kolding.
En rumænsk indregistreret lastbil væltede fredag eftermiddag klokken 14.09 en tur om på siden.
Uheldet skete i rundkørslen ved Ødisvej lidt uden for Kolding.
Lasten indeholdt et helt læs skinker.
TrekantBrand, station Kolding, blev kaldt til stedet da meldingen lød på at lastbilen lækkede olie og at der var mulig brandfare !
Så galt gik det dog ikke og i stedet kom “kattegruset” i brug …
Chaufføren kom med en tur på sygehuset til et tjek efter den hårde medfart.
TrekantBrand, station Kolding, ambulance, lægeambulance og politi var på stedet og nu kommer så arbejdet med at tømme lasten og få lastbilen på ret køl igen .