25. Feb. 2021 – Gyllevogn Væltede På Præsteskovvej I Jels.

Den helt store forurening og arbejdet i den forbindelse blev undgået, da en gyllevogn efterspændt en traktor torsdag klokken 11.44 væltede på Præsteskovvej nær Jels.

Meldingen lød ellers på en større forurening/gylleudslip hvor flere tons gylle løb ud i en grøft.

Så galt gik det dog ikke da den snarrådige landmand hurtigt fik stoppet forureningen.

Han stoppede grøften og fik en stor del af gyllen pumpet over i en anden vogn.

Den hurtige indgriben gjorde at brandfolkene hurtigt kunne forlade stedet igen og med forholdsvise rene støvler.

Foruden TrekantBrand, station Jels, var også station Vejen tilstede med en Miljøvogn.

Ingen personer kom til skade ved uheldet.