30. Aug. 2022 – Brand I Villa På Ørstedvej I Jels.

Der udbrød tirsdag aften klokken 22.56 ild i en villa på Ørstedvej i Jels.

En nabo havde observeret røg fra taget og alarmerede straks brandværnet, da han vidste at ejeren ikke var hjemme.

TrekantBrand, station Jels, var hurtigt fremme og fik fjernet en del af tagpladerne og fik på den måde kontrol over situationen inden den udviklede sig.

Ingen personer kom til skade ved branden.

Politi og brandfolk kunne efter en times tid atter forlade stedet.