1. Nov. 2022 – ABA På Nagbølvej I Lunderskov.
En overophedet pressemaskine var tirsdag middag årsagen til at TrekantBrand fra stationen i Lunderskov måtte en tur til Nagbøl.
Maskinen udviklede en del røg og alarmen gik straks i gang.
Firmaet Moveeros egen brandbil kom straks i aktion og straks efter ankom brandfolkene fra Lunderskov.
Medens det hele stod på opholdt firmaets ansatte sig udendørs på opsamlingspladsen på den modsatte side af Nagbølvej, og efter en halv times tid kunne alle ansatte så vende tilbage til arbejdet igen, og brandfolkene kunne atter forlade fabrikken.
Alarmen indløb klokken 12.34.