18. Dec. 2022 – Julehygge På Trekantbrand St. Lunderskov.

Julehygge på station Lunderskov.

Den sidste søndag i advent blev der kaldt til julehygge på brandstationen i Lunderskov og henved tres juleklare børn og voksne havde taget imod tilbuddet.

Det var de altid friske brandmænd m/k og deres familier der var samlet og det var så utrolig heldigt at julemanden kunne afse tid til at kigge indenfor og ønske alle en god jul — og så havde han endda godteposer med !

Der blev serveret julegløgg og æbleskiver, kaffe med mere medens børnene fik en køretur i brandbilerne.

Nu er julen kommet til station Lunderskov. 🎄🎄🎄

St. Lunderskov ønsker alle en GOD JUL og et GODT NYTÅR