18. Maj. 2023 – Brand I Rækkehus På Stagebjergvænget I Almind.

18. Maj 2023 Kl. 21.01

Blev Trekantbrand St. Kolding kaldt til brand i et rækkehus på Stagebjergvænget i Almind som ligger i den nordlige ende af Kolding.

Hurtigt stod et klart at branden var voldsom, så der blev derfor kaldt assistance at en ekstra autosprøjte og tankvogn fra St. Kolding.

Også St. Lunderskov blev kaldt til adressen med en tankvogn, og St. Stepping blev kaldt til standby på stationen i Kolding.

Branden var så voldsom at hele taget stod i flammer da brandfolkene ankom til stedet, og en kraftig røgsøjle kunne ses på lang afstand.

Brandfolkene kæmpede med at slukke branden fra alle sider og fra stigevognen.

Efter en lille times tid var branden under kontrol, men der vil gå flere timer inden brandfolkene er færdig med efterslukning på stedet.

Ingen personer kom noget til ved branden, rækkehuset har fået store skader i forbindelse med branden.